Stor udvidelse i ISCAR's Multimaster-program
ISCAR introducerer nu mange nye geometrier i fræsehoveder, størrelser og kvaliteter, såvel som nye skaftmuligheder og størrelser.
ISCAR har haft stor succes med sin Multimaster linje, og udvider derfor nu programmet med bl.a.:
NYE FRÆSEHOVEDER:
- MM EFS...CF: Kombinerer det bedste fra Finishred og Chatterfree fræsehoveder, dvs en skrub/slet fræser med variabel fortanding. Den har Chatterfree’s vibrationsdæmpende egenskaber (variabel fortanding) samt Finishred’s skrub/slet evner. Dette muliggør bearbejdning ved højere bearbejdningsparametre, bedre overflade-finish og gode egenskaber ved bearbejdning med langt udhæng og/eller ustabil opspænding. De nye fræsehoveder tilbydes i dia. 6-25 mm. Kan anvendes til bearbejdning af stål, rustfri stål, og eksotiske materialer.
- MM EFF... 4-skærs: De nye fuld hårdmetal FEEDMILL hoveder anvender en skærkant med stor radius, der tillader væsentligt forøget tilspænding. Den unikke skærkant geometri leder skærekræfterne aksialt mod spindlen, hvilket resulterer i øget stabilitet og gør det muligt at bearbejde ved høje tilspændinger selv ved langt udhæng. Hovedet - der har fire skær - er lavet i et ultra finkornet materiale og beskyttet af en avanceret AL-TEC overfladebehandling - denne kombination sikrer stor slidstyrke og sejhed.
FEEDMILL kan operere ved tilspændinger på op til 0,5mm/tand ved en dybde på 0,3-0,7 mm - dette giver en reduceret cyklustid og dermed forøget produktivitet. Dette er især attraktivt for værktøjsmagere, når der skal laves skrub-bearbejdning i materialer såsom hærdet stål op til 65 HRc, P20 eller H13. Ligeledes udviser FEEDMILL fremragende egenskaber i støbejern, rustfrit stål, titanium og nikkelbaserede legeringer.
FEEDMILLs unikke geometri sikrer høj produktivitet ved sporfræsning, lommer, spiral interpolation eller profilering i op til 3xD. Faktisk er tilspændingshastigheden, der kan opnås med FEEDMILL, op til 5-10 gange højere, når der sammenlignes med konventionelle fuldradius endefræsere.
- MM EA: Hoveder med stor radius: Dia: Ø12-20 mm og 3 skær med 3 og 4 mm store hjørneradier til bearbejdning i aluminium. De nye fræsehoveder kan anvendes til hjørnefræsning, sporfræsning og boring. De har meget skarpe skærkanter og en 45 graders vinkel med meget brede spånkanaler, som giver en fremragende overfladefinish, hvilket er essentielt, når der skal bearbejdes i aluminium og løsægsdannelse skal undgås.
- MM ECF45-250-6T15: Et fræsehoved med Ø25 mm diameter med en 6-skærs rejfning og undersænkning.
NYE SKAFTER:
Sortimentet udvides med større diametre op til Ø32 mm. cylindriske skafter i massiv hårdmetal.
2010-03-11 11:10:00
